Retro, Vintage & Classic Electronic Games.


English/Engelsk:

We have put together a guide for buying electronic games in Denmark. The guide will be in Danish, but all links will still be worth a click in case you want to spot a good deal from our country. Some videogames will be unique for Denmark or at a minimum very difficult to find in other countries as they are produced by Danish companies. Denmark is also a country where Commodore and Amiga were very popular and are easy to find 2nd hand. Our main “craighslist” links are www.dba.dk & “www.guloggratis.dk” and our main “ebay” is “www.qxl.dk”. 

Dansk/Danish:

Her er smækket en guide sammen til sider hvor du kan købe klassiske/retro video/computer spil. Markedet er større end nogensinde så nu er det på tide med et overblik. Det er også rart for maven, at man har en nogenlunde ide om priser og en mulighed for at sammenligne. Hvis en butik både har en fysisk og en online shop, så vil den være at finde på listen to gange . Når du handler online på et site som er en platform med mange (især private) sælgere, så pas på med en deal som er “for god til at være sand”. Der er historier om folk som desværre bliver snydt af sælgere/profiler der svarer i starten, og giver god kundeservice, men som forsvinder så snart de har modtaget penge. Bip Bip Bar vil også opfordre dig til at handle med CVR-registrerede butikker, da god service gør oplevelsen bedre. Om så det koster 10 kr mere for et spil, så er det givet godt ud, når du hiver det ned fra hylden de næste mange år.

I guiden finder sælgere og købere af:

Retro computer, retro pc, spillekonsoller, håndholdte, pinball & flippermaskiner, arkademaskiner, reservedele, reparatøre, communities og mere. Typiske navne der forhandles er: Amiga, Amstrad, Atari, Commodore, Gottlieb, IBM, Nintendo, Pentium, Playstation, Sega, Stern, Vectrex, William, XBox og naturligvis flere. 

Index:

Tips & tricks:

Det kan være rart at kende prisen på et spil inden man køber eller sælger. Markedspriser stiger og falder forholdsvis hurtigt, men alligevel er der især ét trick flere benytter sig af. Et spil er jo kun det værd, som nogen vil give for det – heldigvis kan du på ebay se, hvad mange af spillene blev solgt for sidst nogen købte det. 

Sådan gør:

Bip Bip Bar

Bip Bip Bar sælger også lidt nu og da, udvalget findes her:

Link: www.bipbipbar.dk/webshop

Online markeder:

Den Blå Avis

Den kender du nok, men den rummer stadig rigtig gode muligheder for at opgradere eller starte en samling. Især dette link kan være anvendeligt: https://www.dba.dk/computer-og-spillekonsoller/

Link: www.dba.dk


Gul og Gratis

På mange måder lig med dba.dk, men synes at have en mere “lokal” feeling over sig. 

Link: www.guloggratis.dk


Spille-maskiner.dk

I dette klassiske forum bliver der også handlet med arkademaskiner, flippermaskiner og enarmede. Derudover kan du finde reservedele og under “diverse” kategorien sælges og købes der spillekonsoller.

Link: www.spille-maskiner.dk

Online spilshops

Nes Bozz

Den første og største. Martin har været på nettet i mange år og er kendt for at være en man kan stole på og som leverer aftalte vare. Bip Bip Bar har selv arbejdet tæt sammen med Martin da vi havde retro shop i de gode gamle Chassis Arcade dage. 

Link: www.bozz.dk

Nintendopusheren

Mads kører en ol’skool bestllingsliste fra sin webshop. Den er knyttet sammen med shoppens fysiske butik.

www.nintendopusheren.dk

Ruben & Bobby

Bobby kom online under corona-krisen og lægger en masse spændende spil og retro legetøj op i sin webshop. Du kan altid skrive og ringe til Bobby hvis du leder efter noget specifikt.

www.rubenogbobby.dk

Epic Panda

Vi har ikke selv bestilt hos Epic Panda endnu, men derfor skal de ikke snydes for at blive nævnt.

Link: www.epicpanda.dk/

Vintage Games

Daniel har samlet spil i mange år og været et fast ansigt hos både Chassis Arcade og Bip Bip Bar. Vintage Games er især store på boxed og sjældne produkter. Den fysiske del af butikken likker i Ballerup ved stationen og har gode parkeringsmuligheder.

Link: www.vintagegames.dk/

Want to Sell Retro

En webshop der har formået at lande solidt. Både med mediedække, hygge og stort udvalg.

Link: www.wtsretro.dk/

Arcade Action

Velkendt pinball køber og sælger der også har sin egen webshop med reservedele til pinball/flippermaskiner, men også arkademaskiner. 

Link: www.arcadeshoppen.dk

Facebook køb & salg grupper:

Retro-Spil/konsol køb/salg/bytte

Facebooks største danske handelsgruppe for retro spil entusiaster og over 15.000 medlemmer

Link: https://www.facebook.com/groups/689749551081181/

RETRO spil/konsol SALG, KØB og BYTTE

Stor gruppe hvor der handles med retro konsoller.

Link: www.facebook.com/groups/1389688171353412/

Retro Lan PC

Hygge gruppe hvor du også kan efterspørge dele eller komplette løsninger du mangler i forbindelse med retro pc/computer. Det naturligvis også muligt at gå den anden vej og sælge eller mødes på midten og bytte.

Link’: https://www.facebook.com/groups/377589082449498

Auktioner:

Lauritz – Nordens største auktionshus.

Ofte et sted med lidt dyrere varer, men pinballmaskiner og store spilsamlinger dukker også op. Det er lykkedes Bip Bip Bar en enkelt gang at købe en arkademaskine som vi fiksede og som der nu kan spilles på. Husk hammerslag tilføjer ekstra gebyr, men alt efter auktionshus kan man også selv hente og spare leveringsomkostninger.

Link www.lauritz.com/da/

QXL

Efterhånden en gammel og træt og gammel side. Du kan dog stadig finde lidt lækkert derinde især under http://www.qxl.dk/pris/konsoller-spil/c/cn9982/

Link: www.Qxl.dk

Genbrug/markeder:

Retro Expo .dk

Til Danmarks største retro spilmesse er det dedikeret et område til køb og salg af retro spil. Smid datoen i kalenderen og kom med.

Link: www.retroexpo.dk

Nørdmarked

Store blandede markeder rundt omkring på Sjællajd hvor der (stort set) altid er video spil at finde. Så hold øje med datoerne

Link: www.nordmarked.dk

CPH Toyfair

Stort og lækkert (tilbagevendende) loppemarked hvor der både er retro/vintage legetøj og elektroniske spil. Der kommer også svenske sælgere så der er lidt “nyt” at finde.

Rugvænget 10, 2750 Ballerup

Link: https://www.facebook.com/CPH-TOY-FAIR-106441987604635/about

Reperatøre:

Nintendopusheren

Mads tilbyder at slibe DVDer (fx Playstation 2 skiver) og kan hjælpe med at få din yndlings spillekonsol repareret. 

Link: www.nintendopusheren.dk

Sus Fikser Retro

Susanne er datter til ejeren af Danmarks første 2nd hand retro spilbutik. Nu ved hun hvordan man laver maskiner og spil og er ikke bange for at hjælpe til, når der afvikles EM i Tetris. Er dit udstyr eller spil i udu, så skriv til Sus. 

Link: www.facebook.com/Sus.Fikser.Retro

Spille-maskiner.dk

Dette forum hjælper også med tips og tricks. Temaet er flippermaskiner, arkademaskiner og jackpotmaskiner, men der er også diverse kategori, hvis det er spillekonsollen der driller. 

Link: www.spille-maskiner.dk/

Fysiske butikker:

Ruben & Bobby

rubenogbobby.squarespace.com/

Bjelkes alle 7a kld tv. 2200 Kbh N

Tlf 30488844 (også til tidsbestilling)

Email: Rubenogbobby@gmail.com

Nintendopusheseren

www.nintendopusheren.dk/

Ydunsgade 4-6, kælderen, 2200 Kbh N

Tlf: 60 57 12 82

Email: mads@nintendopusheren.dk

Vintage Games

www.vintagegames.dk

Ahornsvej 3 2750, Ballerup, Danmark

Tlf: 60 74 76 87

Epic Panda

www.epicpanda.dk

Info om Herning, Århus og Ålborg findes på hjemmesiden.

tlf: 52 39 50 40 (Århus) & 52 17 75 40 (Ålborg)

Email: Support@epicpanda.dk