Main screen turn on

OM BIP BIP BAR
Danmarks samlested for elektronisk spilkultur
Verdens hyggeligste arkade

 

BIP BIP BAR knap

Lokalerne danner rammerne for et åbentsindet spilunivers, som startede med et venskab mellem Julian og Chriss. Det har nu bredt sig mellem alle de interesserede og samlet et stærkt team af frivillige, som får stedet til at spille. Vi oplevede en helt særlig kultur med CHASSIS ARCADE, hvor konkurrence, oplevelser og hygge hænger sammen og den har vi taget med os på vores nye adresse: Wesselsgade 4 på Nørrebro, hvor vi nu hedder BIP BIP BAR. Det er et miljø, som respekterer fortid og fremtid. Her kan du opleve eller genopleve den unikke arkadekultur, spilhistorie, de spændende personligheder og få en snak i baren, hvor røverhistorier og nye minder finder vej. Vi fører high score boards på hjemmesiden og on location og har løbende udskiftning i både spiltitler og øl/vand tilbud. Prøv vores flippere, arcademaskiner eller spil løs på vores efterhånden ret store udvalg af spillekonsoller som er til fri afbenyttelse ved bordene i cafeen.
Velkommen til venskab, morskab og elektroniske spil.

 

the best arcade hall I’ve ever been to – including past and present!
And that is why the Bip Bip Bar probably is the friendliest arcade hall in the world
Link: Breadbox64.com

 

EN ALMINDELIG BYTUR?faellsesskab
Vil du bare ud og trykke knapper, så kan det lade gøre i KBH! Vi ser HIGH SCORES og almindelig spilhygge på daglig bassis. Oplever både jubel og ærgelse bag maskinerne og ved at BIP BIP BAR er et sted, hvor du kan komme ind fra gaden, både som en flok venner, men også komme alene og møde nye og (snart) velkendte ansigter. Vi mødes om maskinerne og spilhistorierne – der er nok at tage fat … vi mener … der er nok at spille på!

  • ENTRÉ: Gratis
  • PRIS PR CREDIT: 2-5 kr
  • SPIL PÅ KONSOL: Gratis
  • OBS! Vi har ofte gratis konkurrence om onsdagen
  • ONS-TORS: 17:00-22:00 FRE: 17:00-23:59 LØR: 11:00-23:59

 

BOOK ARKADEN

polterVi er klar til dit arrangement eller din bytur. Vi sætter alle maskiner på FREE PLAY og sørger for, at der er personale til stede. Baren har åben med både sodavand, alkohol og toasts. Du kan imponere vennerne ved at smide en time til hele hallen for 750 kr eller bestille forud. Hvis du vil være sikker på, at der ikke også er booket et andet selskab, så book på forhånd. Da du booker i vores åbningstid, har vi en hovedregel der hedder, at alle må være med. Det vil sige, vi lukker ikke døren for gæster udefra, men vi dobbelt booker heller ikke, så der er samtidig god plads til jer. Med over 30 maskiner, så er det også sjovest sådan. Vi har masser af erfaring med børnefødselsdage, voksenfødselsdage, polterabends/bachelorparties, studenterfester, julefrokoster og hvad der nu ellers kræver en fælles uforglemmelig oplevelse. Så hvis du vil prøve noget nyt, som alligevel er velkendt, noget hvor alle vennerne og hele familien kan lege med, så book arkaden, for her står PAC MAN, SUPER MARIO, SPACE INVADER, SONIC, FLIPPERMASKINER og meget meget mere klar til jer.

  • PRIS FOR BOOKING: 750 kr for første time, 500 kr for efterfølgende (i alt).
  • KONTAKT VIA MAIL: Spørgsmål og booking: booking@bipbipbar.dk
  • KONTAKT VIA TELEFON: Tirsdag kl 13 – 16 & onsdag kl 16 – 18: TLF: 31255003
  • OBS! Vi spilstester også tit nye beta-udgaver af spil. Så afprøv din produktion hos os!
  • Vi holder ikke lukkede fester indenfor åbningstiderne og Free Play gælder derfor alle der er tilstede.
  • Åbningstider: Ons: 17-22 Tors: 17-22 Fre:17-00 Lør: 11-00
  • Booking udenfor åbningstid er til tider muligt ons, tors & fre inden kl 17 (ved bestilling af min. 2 timer).

 

KONKURRENCER

Vi elsker at spille og vi elsker også at stå for spillerierne. Måske du har set os stille maskiner op til events? Måske du har hørt om nogle af de events vi selv holder? Det skal du i hvert fald ikke snydes for. De events vi selv er ansvarlige for er:

  • HVER ONSDAG på WESSELSGADE 4 (gratis!)
  • TRÆNINGS TORSDAG Spil hele dagen for 100kr
  • DM i PONG (Afholdt på Vangede Spilbibliotek)
  • DM & EM i TETRIS (ARCADE, NES, SNES & GAME BOY)
  • RETRO GAMING EXPO 2018 (Danmarks retro spilmesse)
  • HIGH SCORE LISTEN – Der spilles altid om 1. pladser dér.
  • DM i SNAKE på NOKIA telefoner (kommer snart)
  • ÅRETS PIXELSPILLER (all-around dyst på blandede platforme)
  • MÅNEDENS SPIL – Hver måned er der et nyt spil og vinderen kommer i glas og ramme på væggen.

 

MAD OG DRIKKELSE

spiseI vores café område kan du tage konsoller med ned til bordet og spille – gratis. Vi har også en bar, hvor det foruden øl, sprut og sodavand, også er muligt at købe veganske toasts. Baren er åben i hele åbningstiden samt åben hvis du booker os til event udenfor åbningstid. Der er altid personale til stede og en spilsnak koster heldigvis ingenting. Af hygiejne og bevillingsårsager er det ikke tilladt at medbring mad & drikkelse selv. Med mindre andet er aftalt.

PRISER

Toasts: 20 kr

ØL: Fra 20 – 45 kr

Sodavand: 20 – 25 kr

 

ARKADEHALLENarcade

Vi har en arkadehal med lige over 30 klassiske arkade maskiner og pinball maskiner. Det er her der sættes high scores og rå-hygges, når spillene blipper og pinger derud ad. Der er ingen jackpot/gevinstgivende én-armede, da vi spiller af helt andre grunde. Kom selv og oplev en arkadehal, der boomer af tidsløs spilleglæde og ivrige ambitioner. Hver onsdag har vi fast hyggedag, med konkurrence, hvor mange stamgæster dukker op. Onsdags slænget er altid glade for nye ansigter og er søde til at vise tricks og tage en snak om spil i alle kantede afskygninger. Alle er velkomne altid!

 

 

 

Med venlig hilsen

20160515_113517

Julian og Chriss